Prøv at spille bridge
De fleste starter uden at kende spillet i forvejen, og flere bridgeklubber i Nordsjælland tilbyder begynderundervisning.
Vælg en klub nær dig – fx i Ballerup, Helsingør, Helsinge, Hillerød, Hundested, Lillerød, Lyngby, Søllerød eller Søborg. Se klubbens adresse ved mouse-over på kortet til venstre.
Se oversigt over undervisningsdagene her: Se Undervisningsdage
Undervisningen varer ca. 3 timer pr. gang og foregår typisk én gang om ugen på en eftermiddag eller aften i bridgesæsonen fra september til april. De næste hold starter efter sommerferien.
Du behøver ingen forudgående kendskab til bridge, og du behøver heller ikke have en makker med. Vi starter helt fra bunden og tager teorien i små bidder. Allerede den første undervisningsdag kommer du i gang med at spille.
Bridge er både udfordrende, socialt og hyggeligt – og mange oplever hurtigt glæden ved spillet og fællesskabet omkring det.
Hvis du vil prøve at spille bridge, så kontakt os; Kontakt en klub
